"Pers Verden"
Kalundborg Museum, del 1

16-07-08 
Man træder ind i Museumsgården, som er en oplevelse i sig selv. 
I selve gården er der udstillet forskellige uforgængelige ting,
bl.a. Helleristningerne fra Rughaven ved Vesterlyng
med ca. 70 Skålgruber, et skib og et hjulkors. 
En kopi af middelalderens Træhest, som man blev sat op på som afstraffelse. 
Men også denne smukke blåregn (som er ekstrem giftig) og de gamle fine stokroser
er med til at sætte stemningen i Museets gård. 
VI går indenfor, for at vise jer nogle appetitvækkere fra Museets udstillede samlinger.
Her er det flintredskaber fra Tragtbægerkulturen.
Med Tragtbægerkulturen omkring 4.000 f.Kr. nåede
agerbrug og kvæghold hertil fra egnene syd for Østersøen.
Kulturens navn er afledt af formen på de karakteristiske lerkar man finder fra tiden. 
Og her er det lokale apotek, godt nok for nogen tid siden! 
Et smukt gammelt instrument, og Tootsie, som bliver bevidst overset
på steder hvor hunde er forment adgang,
men en gammel berømt gravhundedame, har jo visse privilegier. 
En "Tørve-skrue" som vi siger her i Nordsjællanf.
på Kalundborg egnen hedder det nok røgler.
Tørvegravning er noget jeg har været med til som dreng i Grønholt ved Fredensborg. 
Angsten for den forfærdelige sygdom Kolera, førte til forskellige beskyttelses foretagender,
her er det en Kolerabåre fra Kalundborg, 1853 
Denne budcykel smutter lige med, nok nærmest fordi jeg kørte på sådan en,
da jeg som 13 årig, var bydreng for en herreekviperingshandler i Frederiksværk. 
I syd-øst hjørne af museet har man bevaret
grunden til et af vagttårnene til den gamle bymur. 
Jeg samler på fine gamle kameraer,
men et så fint glas-pladekamera som dette har jeg desværre ikke - endnu - !? 
Vi bliver nødt til at dele billederne fra museet over et par dage,
så denne lille beretning fra Kalundborg museum fortsætter en af dagene.

Kalundborg Museum, Del 1
Kalundborg Museum, Del 2

Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen 
*